
Hvad står jeg for
Hvad kan du forvente:
Manges hverdag er ofte præget af travlhed. Det kan betyde, at det kan være svært at finde et menneske at tale med, når vi har brug for det. Et menneske, der kan give os sin fulde opmærksomhed, lytte aktivt, stille gode spørgsmål og give os trøst, motivation og nye perspektiver - og måske har vi ikke bare brug for det én gang, men flere gange.
Har du også brug for en samtalepartner, som kan give dig en peptalk, som kan vise dig omsorg, som du kan læsse af på eller som kan hjælpe dig med at komme ud over stepperne? Så er du velkommen til at kontakte mig, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at være den samtale- eller sparringspartner, du har brug for.
Når du booker en tid hos mig, hvad enten det gælder samtaler eller mindfulness, skal du ikke forvente at komme i terapi eller behandling. Du bliver ikke en sag i systemet, og jeg er ikke eksperten, der dikterer for dig, hvad du skal gøre. Det er DIG, der er eksperten i dit liv. Jeg hjælper dig dog gerne med at finde frem til, hvad du kan gøre gennem samtaleteknik, ligeværdighed, en uformel tone og et glimt i øjet. Jeg fokuserer på folks ressourcer fremfor svagheder og tror på, at alle har en masse godt at bidrage med. Jeg sætter en ære i at være nede på jorden og let at tale med, så unge som gamle kan slappe af og få mest muligt ud af sessionerne.
Min faglige baggrund:
-
Mindfulnessinstruktør (2020)
-
Coach (2018)
-
Kandidat i pædagogisk psykologi (2007)
-
Pædagog (2003)
Mine arbejdsfunktioner indenfor de seneste 15 år:
Pædagogisk konsulent/psykolog (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Thisted Kommune),
Pædagogisk psykologisk rådgiver og Souschef (Glad Fonden, Ringsted),
HR konsulent (Fødevareministeriet og Finansministeriet, København),
Pædagog (Familieinstitution, Hellerup).
Jeg har desuden arbejdet frivilligt i 3 år på Børnetelefonen og -chatten hos Børns Vilkår, hvor jeg særligt talte med unge.